
H.C. Andersens dagbøger
H.C. Andersens dagbøger I til X samt de to registerbind XI og XII blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96. Arbejdet med transskription af de originale dagbogsmanuskripter, der opbevares på Det Kgl. Bibliotek, og udarbejdelsen af noter m.m. blev foretaget af Tue Gad og Kirsten Weber, Det Kgl. Biblioteks Håndskriftafdeling, og af Helga Vang Lauridsen, der ligeledes var ansat på Det Kgl. Bibliotek. Udgivelsen i 2004 blev varetaget af daværende leder af Håndskriftafdelingen, Kåre Olsen, og af H. Topsøe-Jensen, der endvidere stod for udarbejdelsen af de to registerbind.
Nærværende digitale udgave fra 2024 er en genudgivelse af den digitale 2004-udgave som blev teknisk forældet. De to registerbind, som ikke er transskriberet, er ikke medtaget. Versionen indeholder de ti egentlige dagsbogsbind som digital tekst sammen med faksimiler. I alt 4.628 tekstsider plus faksimiler og illustrationer.
Udgivelsen i 2004 var resultatet af et samarbejde mellem Det Kgl. Biblioteks daværende Dokumentations- og Digitaliseringsafdeling ved Henrik Laursen, Hamid Reza Mehrabi, Peter Nyboe Rasmussen og Maiken Søltoft, og Håndskriftafdelingen ved Ivan Boserup og Bruno Svindborg med sidstnævnte som projektansvarlig.
Udgivelsen i 2024 – nyproduktion af den digitale tekst samt layout og funktionalitet i e-bogen (EPUB3) – er skabt af Bo Krantz Simonsen fra afd. Digital Kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.
Torben Brostrøm skrev et introducerende essay om H.C. Andersen som dagbogsskriver hvilket er inkluderet på næste side. I forhold til den trykte udgave er den foreliggende udgave forsynet med mere end 340 illustrationer.
Udgivelsen er mulig takket være stor velvilje fra Gads Forlag ved direktør Axel Kielland, der gav tilladelse til at genanvende den trykte udgaves sats.
Arbejdet, der var koordineret med tilsvarende initiativer i H.C. Andersens Hus i Odense og H.C. Andersen Centret (SDU), modtog økonomisk støtte fra HCA2005-fonden.
© 2004-2024 Det Kgl. Bibliotek