det ikke af det skrevne ses, om der skal læses for eks. for, før,
har, her, osv., kun sammenhængen kan give løsningen. Dette
vil altid være en kilde til fejllæsning, sikkert også — trods al
anvendt omhu — i denne udgave.

Kåre Olsen.

1. Ny side i dagbogen markeres ved en skråstreg inde i
teksten.

2. H. C. Andersens understregning af datoer, navne m.m.
gengives ved kursivering. Har Andersen undtagelsesvis undladt
at understrege en dato, kursiveres den alligevel.

3. Er læsningen af noget usikker, angives dette i en note. Er
læsningen af noget umulig, sættes på det ulæstes plads i
teksten en skarp parentes med så mange prikker i, som det
ulæste fylder, samt i det tekstkritiske apparat en note herom.

4. Kan et teksttab, der er forårsaget af blækklatter, afrevne
hjørner eller lignende, suppleres, gøres dette i teksten i en
skarp parentes. I det tekstkritiske apparat bringes en note
herom. Er en supplering umulig, sættes i teksten en skarp
parentes med så mange prikker i, som det tabte skønnes at
fylde, og i en note oplyses om teksttabet, dets art og omfang.

5. H. C. Andersens brug af stort og lille begyndelsesbogstav
bibeholdes. Da Andersen skriver D og d på samme måde,
kun med en forskel i størrelse, som dog ikke altid forekommer,
benyttes i sådanne tilfælde D eller d i overensstemmelse
med hans almindelige brug af store og små bogstaver. Ligeledes
er C og K, som skrives næsten ens af Andersen, normaliseret