Gud skal hele Aaret gaae som denne Dag, Beængstelse og
Mismod plager mig, nogle bitre Breve skrev jeg til Collins og
Wulffs. O Gud lad det være min sidste Nyaarsdag.

Det er som igaaer.

Jeg kunde skrive flere Ark over mine Følelser, men maaskee
ere de gale og altsaa ikke Papiret værd. —

Emil er dog en god Knøs — med Venlighed vinder man mig
men med Haardhed, nei saa lad briste Alt —

Leonardo di Vincis Historie svæver for mig hvilken Tragedie
kunde jeg skrive om ham, men bort, bort, — jeg tør,

— og jeg bør ikke. [. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ]

[. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ]
tænker jeg det derimod Godt bliver det stedse under Forventning. —

Stedse staaer Leonardo for mig, selv paa Skolen, jeg seer
hele Stykket, Phantasien vidsker mig Replikkerne til; — jeg
kan ikke forjage det af min Siæl ihvormeget det endog adspredder