Fra Kjøbenhavn den 16 Mai. — Om Morgenen, da jeg
vaagnede, lyttede jeg ved enhver Vogn, der kjørte thi jeg
troede, det var Storm. — En Svale qviddrede udenfor mit
Vindue, som den vilde fortælle mig et og andet om min
Reise, men hvad den egentlig sagde veed jeg ikke. Christian,
Læssøe, Lehmann og Harttmann fulgte mig ombord, vi fik
næsten Blikstille hele Veien, vi spiiste i Kahytten; Endnu ved
Solens Nedgang saae vi Møen, hvor Skovene vare grønne.
Jeg sov ikke. Kl:.2 steeg jeg op paa Dækket da vi passerede
Falster, siden saae jeg Solen staae op. Under Holsteens Kyst
vilde en Berliner underholde os med Berliner Vitz (det var
noget om, at drikke Brændeviin), imidlertid blev det en slem
Taage, som dog tabte sig. — Om Natten laae jeg udstrakt paa
den lange Bænkt, der tjener til 3 Kjøier. Den som laae ved mit
Hoved, bad mig tage Hovedet til mig, den ved mine Been,
Benene til mig. — Kl 11½ kom vi til Travemünde, Alt var
grønt; to Marker gule, af Blomster; det var en deillig Indseiling,
vi kunde Intet see for Taage, men i det vi giede ind,
laae denne bag os, og min første FlodsSeilads begyndte. Det
er underligt, at være paa et stort Dampskib i et smalt Vand,
der bugter sig i mange Tunger. Jeg var saa udaset, da jeg kom