[Løverdag] den 31 October forlod jeg [Klok]ken 2
Kjøbenhavn. Det var en tung Afsked; igaar Aftes havde
mine Venner givet mig hos Ferrini en Afskeds Fest, hvor
Øehlenschlæger, Conferentsraad H. C. Ørsted, Collin,
Etatsraad Lund og mange yngere af mine Venner vare. Øehlenschlæger
og Hillerup havde skrevet Sangene; jeg sov kun
lidt om Natten; i Dag sagde jeg lev vel til Collins; de fulgte
mig ud paa Skibet, Christian den ottende, det var en stærk
Blæst, Søen stod ind fra Østersøen. Eduard C. var den sidste
derude jeg sagde Lev vel, han trykkede et Kys paa min
Mund! O det var som mit Hjerte vilde springe. Ingeborg og
Louise saae jeg endnu i Baaden. Alt ved Amager begyndte
Søesygen, jeg havde Køye med Späth, der reiste hjem til sin
Fader Kammerherre Speth i Kiel, min Søesyge tiltog og Søen
gik voldsom, kun Tiden vilde ikke gaae. Jeg var meget lidende;
eengang fik vi en Søe, der slog saa stærk at vi alle
troede at være løbne paa en Sandbanke.

Søndag 1ste November, under Femern fik vi først roligere
Vande, men Klokken gik til elleve før jeg, ved Kielerfjord
kom op paa Dækket. De spanske Dandsere vare ombord; jeg
fortalte Dolores, at Thorvaldsen havde været inspireret af deres