1842.

Torsdag den 30 Juni. Sov daarlig, Diareh, gik ned
til en Viinhandler og drak Porter, kjørte Klokken 7; lille
Recke sagde mig Farvel; truede med Regn; koldt og Blæst,
— det er en godmodig Nation den Danske, med Hensyn til
Veiret, lærte jeg atter her, det er en slem Blæst, men vi maa
rigtig være glade for den, thi ellers havde vi Skylregen.
Strandet Skib ved Kjøge. Traf i Rønnede Pastor van Vyllick,
der da ingen Vogn var fra Gisselfeldt til mig, tilbød sin. jeg
bestilte imidlertid selv een og i samme Øieblik kom Grevens
efter mig! Jeg kjørte og kom til Middagsbordet Kl 5; Grevinde
Zophus og Elisabeth var her; gamle Grevinde kjører
om paa en Stol for sit daarlige Been. Gik til Ro 10½. Jeg
har værelset til Høiere naar man kjører ud fra Porten; lyst
og beqvemt. Glad for det hyggelige Hjem.

Fredag 1 Juli. Koldt og graat, spadseret omkring i Skoven
blevet meget søvnig! fryser; igaar paa Dagvognen fortalte
Officeren en Parabel, at en Mand stod indsvøbt i en stor
Kappe og Solen og Vinden væddede om hvo der først skulde
faae den af ham; Blæsten tog paa at storme, men jo mere
den vilde rive Kappen af, des mere svøbte Manden sig i den,
nu kom Solen med sine blide Straaler og opvarmede ham og