1843
Reise til Paris 1843.

Mandag den 30 Januar. Regn og Søle! jeg løb endnu en
Deel omkring; var hos Augusta Nielsen, som jeg forærede
en »Bazar«; hos Collins var arangeret Middag for min
Skyld, Alle vare der; (i Formiddags saae jeg Jette Collin);
jeg var saare træt og udaset; hjemme om Aftenen stødte Een
mig Døren i Hoved [et] saa jeg fik en stor Bule; gik et Øieblik
i Theatret, hvor jeg saae Slutningen af første Act af Debatten;
sagt Eduard Levvel paa Gaden, Holst i Theatret; Paa
Posthus [et] var Gotlieb og Augusta, Recke, Moltke, Hoskjær,
Gad, & — Jeg havde № 1 i Coupeen; sad sammen
med en Nordmand Lundt fra Bergen, han reiser til Hamborg
og London, senere fortalte han mig om Kunows og om
Norge; Klokken 9 (om Aftenen) afsted stærk Storm ved
Ringsted.

Tirsdag 31 Jan; i Morgenstunden havde Stormen lagt sig;
Søen gik lidt, men jeg har, i Sommeren, prøvet det stærkere,
vi kom over paa to Timer, jeg sadte mig i Kahytten paa
en Syl eller Naal, som jeg fik et slemt Stik af; i Nyborg
mødte jeg Violinspilleren Simonsen, som præsenterede sig
for mig; i de fynske Aviser læste jeg at »Fuglen i Pæretræet
«, var i Søndags opført i Odense og at man ventede