Søndag den 2 Februar,
kom Fodgarden; svenske og norske Frivillige havde bedet
mig skrive sig en Sang, som de vilde synge ude ved Jernporten.
— Paa Østergade kom et Tog af Haandværkere som
spillede den tappre Landsoldat, jeg blev bevæget. Det vaiede
med Flag gjennem Vimmelskaftet over Høibroplads. Paa
Gammeltorv var den Skandale at den Æreport Magistraten
havde ladet reise ikke var halvfærdig og bliver nok ikke endnu
imorgen, det var kun et Stillads hvor der arbeidedes, Folk
var meget forbittrede derover. Nede i Gaden havde en Urtekræmmer
over Gaden en Fane med sit Navn paa Emil
Uhde, jeg sagde til Politiet at den burde ned. — Det var
mildt Veir, men sølet; jeg gik ud af Porten; Broen var paa
Siderne med Grønt, som var den en Hække. Jeg stod hos
Tuteins lige over for vare smukke Feldter med Indskrifterne:
Seier — Fred — Forsoning. Fru Zahrtmann, Lovsow, Frøken
Cold & vare der. Bille ogsaa og da han blev seet [i] et Vindue
raabte Nogle af Garden Hurra for den kjække Bille. Før