Reise med Einar
Mandag 8 Mai Klokken 2 om Eftermiddagen med Dampskibet
Slesvig til Kiel, ført af Capitain Garde; Fru Drevsen,
Louise, Gottlieb og Børnene fulgt os ombord. — Capitainen
lod os faae en Kahyt for fire til vort Brug, mit og Einards,
det blæste lidt, men var smuult Vande, stærke Regnbyger
trak op, men Veiret blev godt Søen stille. Møens Klint tog
sig godt ud med sine Skove, der næsten var heelt udsprunget[.]
Ombord en Romer der talte dansk. En russisk Geistlig,
der længere Tid havde været i Kjøbenhavn, fortalte om
at min Improvisator var godt oversat i een af de bedste russiske
Journaler. Spiiste nede i Kahytten. Maaneskins Aften.
Klokken 10 til Køis sov kun lidt, men Søen stille. —
Tirsdag 9 Mai. Op Klokken lidt før 4; kom til Kiel 6½;
Skovene deilige grønne. Kjørte med Jernbane Klokken 7 og
var Kl 10 i Altona; tog i Hamborg ind i Victoria Hotel, fik
Værelser ud til Jungfernstieg; gik med Einar i Alsterpavillon,
Pasage & — sendt Brev til Fru Drevsen i Kjøbenhavn. Jeg
har i Dag idelig Kneb i Maven. — Table de hote med en
