De dagbøger, der er trykt i dette bind, omfatter tiden fra
1. januar 1866 til 31. december 1867. De tilhørte den del
af H. C. Andersens dagbøger, som efter hans død tilfaldt
Dorothea og Moritz Melchior (jf. bd. I, s. X), og som
senere indgik i den Collinske Manuskriptsamling (jf. bd.
V, s. VIII—IX), hvor de har signaturen Collinske Samling
7,4º, IV 6—8 og V 9—11.
Alle dagbogsoptegnelserne i dette bind er indført i kollegiehefter
af den art, som H. C. Andersen købte hos Wilhelm
Hansen (jf. bd. I, s. XII); afvigelserne i format og
papirkvalitet i dagbogen for 15. august 1866—3. marts 1867
må dog betyde, at han først har købt dette hefte efter sin
ankomst til Bordeaux 17. august 1866 (jf. s. 171). —Angående
bind og omslag, se bd. V, s. X.
Hefterne fordeler sig på følgende måde:
1. Collinske Samling 7, 4º, IV 6. — S. 1—56. — 1865 6. december
— 1866 7. marts. — Kollegiehefte, bestående af 1
læg på 28 blade, 223 × 176 mm, hvidt papir, pagineret
omkring 1960. — Af dagbogen er i dette bind benyttet
s. 11—56, trykt s. 1—50,18.
2. IV 7. — S. 1—28. — 1866 7. marts — 15. april. — Kollegiehefte,
bestående af 1 læg på 14 blade, 221 × 176 mm,
hvidt papir, pagineret omkring 1960. — Trykt s. 50,18
—85,16.