1867.
Januar

Tirsdag den 1ste. Begyndt med den rige Mands Pengefrygt,
Angst for at tabe hvad man har; skrev Brev til Eduard Collin;
ligeledes Brev til Clara Heinke i Berlin. Efter Frokosten
gik jeg med mine store Pels Støvler paa i Haven, hvor Sneeploven
havde jevnet i den faldne Snee. Afskrevet og givet til
Grevinden det Brev jeg for Tjeneren Christian Larsen har
skrevet til Marcus Spring i America. Til Middag og Aften
Dr: Steenbuch og Søn, Pastor Kragh med Kone, jeg læste
Skyggen, Sommergjækken, Skruptudsen &. Idag har jeg
ellers lidt ondt i Halsen uden paa.

Onsdag den 2den. Kom først op Klokken henimod halv ti.
Sendt Brev til Solodandser Scharff i Kjøbenhavn. Præsten
Berg fortalte mig igaar at da han for et Par Aar siden første
Gang saae mig her paa Holsteinborg, var / det netop i Julen
og jeg fortalte da om den syge Konge der kunde faae sit
Helbred naar man bragte ham den Lykkeligstes Skjorte og
da man endelig fandt den Lykkeligste eiede han ingen Skjorte,
den Historie gjorte Indtryk paa Præsten i det han netop Dagen
forud havde hørt den i ganske modsatte Omgivelser,