MANUSKRIPTBESKRIVELSE 1868— 1870

De dagbøger, der er trykt i dette bind, omfatter tiden fra
1. januar 1868 til 31. december 1870. De tilhørte den del
af H. C. Andersens dagbøger, som efter hans død tilfaldt
Dorothea og Moritz Melchior (jf. bd. I, s. X), og som
senere indgik i den Collinske Manuskriptsamling (jf. bd.
V, s. VIII—IX), hvor de har signaturen Collinske Samling
7, 4°, V 11—17 og VI 18—19.

Alle dagbogsoptegnelserne i dette bind er indført i kollegiehefter
af den art, som H. C. Andersen købte hos Wilhelm
Hansen (jf. bd. I, s. XII). — Angående bind og omslag, se
bd. V, s. X.

Hefterne fordeler sig på følgende måde:

1. Collinske Samling 7, 4°, V 11. — S. 1—80. — 1867 1. september—1868
11. februar. — Kollegiehefte, bestående af
2 læg på henholdsvis 18 og 22 blade, 222 × 176 mm,
hvidt papir, pagineret omkring 1960. — Af dagbogen er
i dette bind benyttet s. 62—80, trykt s. 1—20,20.

2. V 12. — S. 1—36. — 1868 12. februar—20. april. — Kollegiehefte,
bestående af 1 læg på 14 blade, 223 × 175
mm, hvidt papir. Hertil føjede Andersen et nyt læg
på 2 ark (4 blade), 223 × 177 mm, hvidt papir, som
han rev ud af et andet kollegiehefte og heftede ind efter
blad 14. Ialt består dagbogen således af 18 blade,
pagineret omkring 1960. — Tilføjelsen af de fire blade,
trykt s. 51,24—53,6, hvoraf de to sidste er ubeskrevne,
skyldes ønsket om ikke at begynde på et nyt dagbogs—