Festen for H. C. Andersen 18. august 1871 i den
botaniske Have på Tøien i Christiania.
I sin dagbog skriver H. C. Andersen (s. 127): »(NB i
Morgenbladet staaer Taler og hele Festen) Bladet vil jeg
lægge ind her.« Det mangler nu. Referatet af festen i Morgenbladet
for 20. august 1871 aftrykkes her efter Morgenbladet,
nr. 229.
Endnu udover i 40-Aarene var Christianias mest yndede
og fashionable Promenade den botaniske Have paa Tøien.
Høit beliggende i Nordost for Byen og med fri, aaben Udsigt
over Byen, Fjorden og Øerne med Næsodden og Askerlandets
blaanende Aase i Baggrunden; desuden med alle sine store,
gamle Løvtræer og de skyggefulde svale Gange egner Haven
sig ogsaa vel til at benyttes som Lystpark. Imidlertid, — alt
det moderne Liv har i de senere Aartier trukket sig mere og
mere udover mod Vest; Slotsparken har til Hverdags og
Ladegaardsøen til Søndags indtaget Tøiens fordums Plads,
og den botaniske Have ligger nu mestendels forladt, — der
er endog noget Forsømt i dens hele Udseende. Igaar oplivedes
dog Havens gamle Minder. Man havde nemlig udseet den til
Plads for en Friluftsfest. I dette Valg var der altsaa noget
Extraordinært; men den festlige Anledning var ogsaa extraordinær.
Det gjaldt at feire H. C. Andersen, Danmarks
gamle, ungdomsfriske Digter, der efter i sit Livs Eventyr at