Nytaarsdag den 1ste Januar. Klokken var lidt over 12 iaftes
da jeg gik iseng, altsaa iseng ved det nye Aars Indtrædelse.
Stjernerne glimrede paa den klare Nathimmel. I Dag
er det deiligt Solskinsveir uden Skyer. Jeg har i Formiddag
faaet Besøg af Eckardt, Emil Melchior[,] Kringelbach og
Robert Henriques. Jeg skrev ideligt paa mit Brev til den amerikanske
Minister Cramer, det jeg aldrig bliver færdig med,
nu forstyrredes jeg af Balletmesteren Bournonville. Han talte
slet ikke venligt om Fru Sødring, »hun havde Sympati hos
Publicum« sagde han, »bildte sig ind at være Prima Donna,
men hun var kun Dueña. Hun havde det Held som ung Pige
at være meget hæslig og da strax gaaet ind i de gamle Koners
Rolle!« & — Som jeg sad i Eftermiddag kom Frøkenen og
sagde mig at Melchiors Vogn længe havde holdt uden for
min Dør; jeg vidste Intet derom. Ingen havde talt om dette
eller lovet mig Vognen. Fru Melchior havde sendt den for at
jeg skulde kjøre en Tour, Christian var kommet og havde
sendt en Gadedreng op for at sige at han var der, Drengen
kom og sagde ham at jeg kom strax, men der havde ingen
Dreng været oppe ved Døren med Beskeed. Nu var Klokken
over tre, der kunde altsaa ikke blive af Touren, jeg kjørte da
hen til Melchiors. Hr Melchior havde været til Nytaarslykønskning